Avalon Game Club

Forum for Silkeborg rollespilsforening Avalon Game Club.


    Lidt om Avalon Game Club

    Share
    avatar
    Baragos
    Deity
    Deity

    Antal indlæg : 172
    Join date : 04/05/11
    Age : 38
    Geografisk sted : Min Dungeon - Silkeborg

    Lidt om Avalon Game Club

    Indlæg  Baragos on Fre 6 maj - 19:53



    Avalon er en af Danmarks ældste, fungerende rollespilforening. Vores primære formål som forening er at fremme bordrollespil (Pen & Paper) i Silkeborg-området. Derudover har vi en gruppe figurspillere, Magic-spillere og mange entusiastiske brætspillere.

    Vi blev grundlagt i 1983 og er bosidende i nogle store lokaler i Lunden på Vestergade 74, Silkeborg. Vores foreningslokaler inkluderer fire spillokaler, et lille køkken, hvor der kan laves mad, samt vores helt eget lille bibliotek og en kiosk.

    Som medlem af Avalon har du altid lov til at komme i vores lokaler på vores klubaften – hver onsdag fra 15-23 – hvor der typisk kører 3-4 rollespilskampagner og spilles brætspil og Magic.

    I Avalon kan vi tilbyde en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor alle underlige og kreative idéer inden for vores fire hovedområder (Magic, Rollespil, Figurspil og Brætspil) kan få lov til at udfolde sig. Vi er ikke, som forening, fast dedikeret til hverken ét sæt rollespils-regler, ét bestemt brætspil eller én bestemt type figurkrigsspil.

    Foreningen er bygget på vores medlemmers eget initiativ og udbuddet af aktiviteter i foreningen er en direkte afspejling af denne holdning.

    Foruden de rent praktiske ting, såsom et sted at spille, kan vi også tilbyde et mere socialt aspekt af vores hobby; det er altid muligt at få sig en sludder for en sladder med de andre foreningsmedlemmer, ligesom mange af foreningens medlemmer også mødes udenfor klubbens officielle åbningstider til spil, film eller anden hygge.

    Derudover har vi løbende åbne arrangementer, så som en årlig Con, som alle er velkomne til at deltage i.

    Kontakt:
    avalongameclub@gmail.com eller find os på Facebook
    avatar
    Siv Strandberg
    Admin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 23/10/11

    Opdateret info:

    Indlæg  Siv Strandberg on Tors 19 apr - 1:11

    Med bestyrelsesskiftet 2012 er der sket en lille serie ændringer.
    Den gamle mail findes (måske) stadig, men den aktive mail adresse for Avalon Game Club er nu: InfoAGCSilkeborg@gmail.com

    Endvidere vil der efter sommerferien 2012 sandsynligvis være månedlige arrangementer fra Avalon Game Club, og mulighed for åbningstider uden for onsdagene, efter ønske.

    Mange tak for jeres interesse,
    Bestyrelsen i Avalon Game Club

      Lige nu er det Søn 20 aug - 13:57